Det østlige Bhutan


Vævning er udbredt over hele det østlige Bhutan.

De seks østlige Dzongkhag

Den østlige del af Bhutan omfatter de seks Dzongkhags (provinser) Samdrup Jongkhar, Trashigang, Yangtse, Mongar, Lhuentse og Pemagatshel. Det østlige Bhutan hører til de mindst besøgte dele af kongeriget, og her kan man få nogle af de mest autentiske oplevelser af livet og naturen i Bhutan. Området har meget at byde på hvad angår kultur og håndværk, og desuden finder vi her nogle af landets ældste dzonger og flere vigtige templer og klostre. Der er gode muligheder for kortere og længere vandreture i naturen og gennem små afsides landsbyer, og flere steder er der mulighed for at overnatte i homestay, typisk et privat hjem, som er udvidet til at huse folk på gennemrejse.

Den geografisk og klimatisk variation strækker sig fra tropisk jungle i de lavtliggende sydlige grænseområder mod Indien til snedækkede bjergtoppe, og der er et rigt fugle- og dyreliv. I vintermånederne kan vi i det nordøstlige Bhutan besøge Bomdeling Nationalparken, som er et af den udryddelsestruede sortnakkede tranes få overvintringssteder.

Da dette område generelt ligger lidt lavere end den vestlige og centrale del af Bhutan, giver det særlig god mening at rejse hertil i vintermånederne, da det er den periode hvor der er mindste sandsynlighed for nedbør. Dog skal man være forberedt på nattefrost og lave temperaturer morgen og aften. De vigtigste byer ligger i mellem 1.000 og godt 1.700 meters højde.


Det næsten 400 gamle majestætiske forsvarsværk Lhuentse Dzong ligge på en lille bjergtop over Kurichhu floden.