Haa

- Et traditionelt liv tæt på hovedstaden


Haa Dzongkhag

Haa er det rigtige valg for besøgende som værdsætter naturen og gerne vil væk fra de almindelige turistruter, men samtidig ligger distriktet så tæt på de største attraktioner i Bhutan at det let lader sig gøre at kombinere de kendte templer og klostre med roen og naturen i de landlige dale i Haa. Ud over natur og landsbyer kan Haa også byde på smukke og spændende templer.

Haa er kendt som en skjult og mystisk dal, hvor flere religiøse steder er dedikerede til lokale guddomme og der praktiseres ritualer som stammer tilbage fra før-buddhistisk tid. Dagliglivet opleves bedst ved at tilbringe nogle dage i et farmhouse hos en lokal familie. Om sommeren kan man se den endemiske hvide valmue i blomst.

Haa er en land- og skovbrugsregion, som ligger i det sydvestlige Bhutan grænsende op til Kina. Det meste af områdets beboelse ligger centreret omkring floden Haa Chhu, som løber fra bjergene ved den kinesiske grænse mod sydøst og efter sammenløb med Wang Chhu fortsætter mod grænsen til Indien. De små landsbyer ligger som perler på en snor langs floden, og mange vokser ind i hinanden. Vejen ender i Damthang, 15 km fra Haa By, hvor man møder en stor bhutanesisk militærforlægning. De kinesiske veje løber meget tæt på grænsen, og visse steder har de også bygget veje ind over grænsen uden Bhutans godkendelse.

Haa er en land- og skovbrugsregion, som ligger i det sydvestlige Bhutan grænsende op til Kina. Det meste af områdets beboelse ligger centreret omkring floden Haa Chhu, som løber fra bjergene ved den kinesiske grænse mod sydøst og efter sammenløb med Wang Chhu fortsætter mod grænsen til Indien. De små landsbyer ligger som perler på en snor langs floden, og mange vokser ind i hinanden. Vejen ender i Damthang, 15 km fra Haa By, hvor man møder en stor bhutanesisk militærforlægning. De kinesiske veje løber meget tæt på grænsen, og visse steder har de også bygget veje ind over grænsen uden Bhutans godkendelse.

På trods af Haas nærhed til Paro og den internationale lufthavn, er det en temmelig isoleret og naturskøn region, og de uberørte skove op ad bjergsiderne som afgrænser dalen, gør Haa til et ideelt område til vandreture og udforskning af oprindeligt landsbyliv. Mellem Haa Chhu og den stejle bjergkam som løber sydvest for floden, rejser tre mindre bjerge sig. De er ifølge legenden er legemliggørelsen af de Tre familiers Herre, og de repræsenterer hhv. Manjushiri (gud for visdom), Avalokiteshvara (barmhjertighed / compassion) og Vajrapani (styrke / power).

Udsigt over Haa-dalen med jomulhari, Bhutans næsthøjeste bjerg i baggrunden.

I regionen ligger Torsa Strict Nature Reserve, som er et af Bhutans beskyttede områder, og der findes ingen beboelse i reservatet. Turister har ikke adgang fordi parken grænser direkte op til Kina. Torsa er forbundet med Jigme Dorji National Park via en biologisk korridor. De biologiske korridorer har især til formål at give de omkring 100 vildtlevende tigre i Bhutan mulighed for at bevæge sig frit mellem de større naturområder. Læs mere om tigerkorridoren på WWF-Bhutan.

De vigtigste afgrøder i dalen og på terrasser op ad bjergsiderne er ris, hvede, boghvede, majs og byg, samt mere kommercielle produkter som kartofler, æbler og chili. Der er også landbrug i de mere tilgængelige sidedale, og de fleste familier har tillige husdyr som kvæg, svin, yak, fjerkræ eller heste. Dog er antallet af yak’er i tilbagegang.

Haa er den provins i Bhutan hvor der produceres mest træ, men af hensyn til bæredygtigheden prøver den lokale regering at begrænse antallet af licenser til savværker og dermed bremse afskovningen. Dog er omkring 69 procent af regionen stadig skovdækket; fra tropisk skov i syd til alpin bevoksning i de nordligste egne.

Beskæftigelsesmulighederne for ungdommen er begrænset, men der er igangsat flere initiativer som skal være med til at bremse affolkningen ved at forbedre jobmulighederne inden for f.eks. mejerivirksomhed og dambrug.

Overnatning

Der findes kun få hoteller i Haa, men i mange af dalens landsbyer kan man blive indlogeret privat i et af de omkring 50 homestay.

Religion i Haa

Som størstedelen af Bhutans befolkning, er indbyggerne i Haa også buddhister, men de tilbeder tillige lokale guddomme med Ap Chhundu som den vigtigste beskytter. Ifølge legenden var Ap Chhundu en af de onde guddomme som plagede og kontrollerede befolkningen i hele Haa-dalen inden den tantriske mester Guru Rinpoche (Padmasambhava) i det ottende århundrede kom til dalen og fik tæmmet de vilde og aggressive lokale ånder deriblandt Chhundy som på magisk vis skabte meteorregn, cykloner, brandende søer og rystende bjerge hvorfra klippestykker rullede ned. Guru Rinpoche tvang dem til at følge og beskytte dharmas lære og dem der følger de buddhistiske skrifter. Idet Guru Rinpoche kastede sin gyldne vajra i vejret, besvimede alle de onde ånder, og da Ap Chhundu kom til sig selv som en lille turkisfarvet dreng, bekendtgjorde han at de alle ville være hans undersåtter og at de ville arbejde som protektore for den buddhistiske lære. Derved er Chhundu i dag den vigtigste beskytter af dalen og dens befolkning.

De fleste Haaps (folk som lever i Haa) føler Ap Chhundus tilstedeværelse, og det er en højt respekteret guddom.


Haa by

Haa By (2.700 m) ligger omkring den gennemgående vej, som snor sig på begge sider af Haa Chhu. Der kan skelnes mellem to meget forskellige dele af byen. Den nordvestlige del kan betegnes som den rigtige by, idet det er her byens bazaar og butikker samt de få lokale restauranter ligger. De fleste bygninger er kunstnerisk udsmykkede traditionelle gamle huse, men i byens udkant begynder man også at bygge i beton. De nyere huse bliver også bemalet med motiver fra den buddhistiske mytologi.

Butiksgaden i Haa foran et af de koniske hellige bjerge.

I den sydvestlige del af byen går den korte afstand over bjergene til Kina ikke ubemærket hen, for her ligger Haa Dzong omgivet af en indisk militær træningslejr (MTRAT - Indian Military Training Team) fuldt udrustet med bl.a. golfbane, og en tilsvarende bhutanesisk træningslejr. Det er dog ikke en militær tilstedeværelse som præger Haa-dalen som helhed, eller som man bemærker ved besøg i templer eller på vandreture i naturen.

Den forholdsvis lille dzong blev opført i 1915 som erstatning for en mindre konstruktion, og ved siden af dzongen ligger en lille have for medicinske planter. På den modsatte side af floden begynder en vej som snor sig op ad bjergsiden og over Chele La (3.900 m) - Chele La (3.900 m), det ofte vindomsuste bjergpas som skiller Haa- og Paro-dalene.

En km nord for Haa Dzong finder vi det Nationale Center for Koldvandsfisk, et ørreddambrug som oprindelig stammer fra 1930’erne. I tilknytning til dambruget har man et laboratorium, hvor man kan se konserverede eksemplarer af mange af de 104 fiskearter det pt. er blevet identificeret som vildtlevende i Bhutan.

På Haas velinformerede turistkontor giver et antal plancher og modeller et godt indblik i regionens kultur og natur.


Syd og vest for Haa by

Haa-dalens største og mest kendte tempel Lhakhang Karpo eller det Hvide Tempel, ligger et par kilometer syd for byen. Det Hvide Tempel bebos af Haas omkring hundrede munke, som i modsætning til Bhutans øvrige regioner ikke er hjemhørende i dzongen. Lidt oppe ad bjergsiden gemmer det lille kvadratiske Lhakhang Nagpo, eller Det Sorte Tempel, sig. Ud over de traditionelle religiøse figurer og genstande hænger der nogle interessante gamle våben brugt af Bhutans hær mange år før landet blev åbnet for omverdenen.

Det nærliggende Haa Goempa skulle være bygget på et sted hvor Buddha viste sig i form af en due som lokkede lokale bønder til stedet med mystiske lyde og synet af ild. På en klippevæg omkring otte km oppe ad en jordvej inde i bjergområdet mellem de to sydligste af de tre hellige bjerge ligger Takchu Goempa. Navnet Takchu (Tak = tiger; chhu = vand) skyldes at der over klostret findes en klippe med form som et tigerhoved hvorfra der flyder rent vand. Fra Takchu kan man besøge det lille retreat center Shelkardra og eventuelt vandre videre ned til Dumchog-broen over Haa Chhu.


Nordøst for Haa by

Nordøst for floden og for Haa By ligger flere templer og landsbyer oppe i bjergene. Længst mod øst findes Wangtsa Lhakhang i landsbyen af samme navn. Der er knyttet flere legender til Wangtsa Lhakhangs historie, som går et par hundrede år tilbage. Templet står dramatisk mod en vulkansk klippevæg, som rejser sig bag to egetræer. Templet er samlingssted for beboerne i den lille Wangtsa landsby.

Som i andre templer i Haa at de traditionelle buddhistiske statuer er omgivet af lokale beskyttende guddomme som Jho Gep, Chelle Chen og Jum Jagaum, og befolkningen tilbeder dem før de giver sig af med vigtige forretningsanliggender, indgår ægteskab og før høsten.

Fra Bali Lhakhang, som også er dedikeret til Guru Rinpoche, er det en smuk vandretur på omkring tre timer op til landsbyen Katsho og den lille klosterskole Katsho Goempa (3.070 m), som er dedikeret til Guru Rinpoche, og lidt længere oppe findes Junidrak Ney. I det lille Junidrak Ney, som er privat eje tilhørende en familie i Katsho, findes et aftryk af den kvindelige tibetanske tantraudøver Mache Lhabdrons (1055 - 1132) højre fod. Ruten op til Katsho og Junidrak løber gennem et relativt let terræn gennem fyrreskove, og undervejs kan du se gammeldags malkning, kærning af smør og fremstilling af ost ved de traditionelle huse. Der er god udsigt over Haa-dalen, og om foråret kan man nyde synet af smukke blomster.


Vandring i Haa-dalen

Der er mange gode vandremuligheder i Haa-dalen. Den letteste vandrerute går gennem de små landsbyer langs floden ud mod den østligste by Damthang, men sørg for at vende om inden du når militærlejren ved den kinesiske grænse. Der er også mange muligheder for at vandre op til de templer der ligger på bjergsiderne på begge sider af flodlejet, og hvis man er i virkelig god form, er Meri Phuensum ruten en af de smukkeste dagsvandringer i Bhutan. Der udgår også flere ruter fra Chele La.